Baghold

MUSIK, TEATER OG KUNSTFORENINGEN BAGHOLD

- er en kulturfabrik med formålet at fremme muliggørelsen af kunstnerisk aktivitet samt arrangere offentlige arrangementer med kulturel og kunstnerisk karakter.

Foreningen Baghold har eksisteret siden 2005 og er beliggende i baghuset Vesterfælledvej 7A, 1750 København V. Foreningens medlemmer er scenografer, musikere, arkitekter, snedkere, scenekunstnere, instruktørere, designere, forfattere, akademikere og samtidskunstnere i ordets bredeste forstand.

Huset rummer derfor værksteder, atelierer, kontorfællesskaber, musikøvelokaler og en stor fælles sal, der også udlejes eksternt til kulturelle formål.

Læs mere under ”booking af store sal” i menuen. Siden etableringen af baghusets nuværende struktur, har Baghold både haft udstillinger, koncerter og teatervisninger i Store sal samt flere offentlige arrangementer og events. Bla. åbent hus- arrangementer, hvor de tilknyttede kunstnere fremviste deres værksteder og eksempler på arbejder, julemarkeder, hvor der blev solgt ”husgjort”-kunst, støttekoncerter, ferniseringer, pladereleases, kunstudstillinger og fællesspisning.

Foreningen Baghold ønsker at være en aktiv, synlig og levende mini-kulturfabrik, der er i konstant udvekslende dialog med både hinanden, nærmiljøet og andre interesserede. Baghuset, hvor Baghold holder til, er en gammel støvsugerfabrik, der gennem tiderne bla. også har huset den politiske aktionsgruppe Solvognen og senere børneteatret Artibus.